Mikael bruger Vestlig medicinsk akupunktur både som kombinationsbehandling sammen med fysioterapi men også akupunktur som står alene.
Vestlig medicinsk akupunktur er en akupunkturform, som tager udgangspunkt i en medicinsk diagnose og bygger på opdateret viden om patologi, neurofysiologi og gives med en bio-psyko-social tilgang til mennesket. Denne viden er forskningsbaseret og kan ændre sig som forskningen viser evidens for. Medicinsk akupunktur er veldokumenteret gennem forskning og utallige randomiserede undersøgelser, og det er underbygget at akupunkturnålene stimulerer nerveender i hud og muskler. Denne stimulation giver såvel en lokal effekt med øget blodgennemstrømning og vævsopheling, en spinal effekt (rygmarvs niveau) og en central effekt (hjerne niveau), som udløser kroppens egne smertedæmpende stoffer – samt påvirker vores måde at opfatte smerten på.
Akupunktur bør tilbydes til patienter med tilstande som:
-
Uspecifikke rygsmerter.
-
Slidgigt, specielt hofte og knæ.
-
Leddegigt.
-
Migræne
-
Spændingshovedpine
-
Overbelastningsskader i/omkring led, herunder golf/tennisalbue.
-
Myoser, spændt muskulatur.
Akupunktur anvendes ikke til patienter med:
• Nålefobi.
• Blødersygdom.
Akupunktur praktiseres af fysioterapeut som er uddannet gennem Danske Fysioterapeuters Faggruppe for Akupunktur og Smerte (DFFAS)
På DFFAS´s hjemmeside kan du læse om uddannelsen.